| Tilbage til forsiden/ back to frontpage. |
![]() ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Lusitano Historie Længe før sidste istid, fandtes der heste på den Iberiske halvø. Disse heste var af Sorraia typen. Halvøens historie er fyldt med mange voldsomme krige og besættelser der har præget både Spanien og Portugal. Maurerne begyndte at besætte store dele af Spanien i år 711 og nåede også til den sydligste spids af Portugal før de blev stoppet af de dygtige rytterfolk der boede her. Portugal blev grundlagt i 1139, da Alfonso blev konge. De oprindelige hesteracer blev kaldt forskellige navne alt efter hvilken landsdel de tilhørte, da halvøen blev opdelt i Portugal (vest) og Spanien (øst), blev også hestene opdelt i primært to nye racer. Den vestlige del af øen, dengang kaldet Lusitania, blev hestene kaldt Lusitano for hankøn, Lusitana for hunkøn – senere blev det korrekte navn, som nu bruges i stambogen Puro Sangue Lusitano (PSL) altså frit oversat: ren fuldblods portugiser og i daglig tale Lusitano. Den anden er Pura Raza Española (P.R.E.), deres tæt beslægtede søsterrace. I dressur, i marken, ved tyrefægtning, høj skole, kørsel mm. Den skal kunne fungere i sit sind og i sin krop.
Den skal være fornuftig, modig, lærevillig, aktiv, lydig, klog, rolig, ernergisk og den skal være både stærk, smidig og udholdende. Udvælgelsen har i mange hundrede år først og fremmest været via tyrefægtning og lign. krævende opgaver. Det er derfor de sammenlignes med hunderacen Bordercollies som også har medfødte egenskaber og evner. Kampen med tyren er kun for de modigste heste. Kun for de mest holdbare da det er extremt krævende fysisk med alle de hurtige vendinger, stop og retningsskift. Kampen var et spørgsmål om liv og død og derfor var det kun de bedste heste som tyrefægteren mødte tyren med i arenaen. Hvordan hesten så ud betød ikke noget. Idag bliver hestene udvalgt på andre grundlag også, men arven fra gamle dage ligger stadigt i dem. Og tyrefægning er stadigt den højeste ærebevisning en hingst kan have i manges øjne. ********************************************* Beskrivelse af Lusitano racen Type:middelkraftig hest, ca. 500 kilo. Alle kropsafsnit er af middel længde og danner til sammen et afrundet – subkonvekst – helhedsindtryk, fra næseryggen over halsen til krydset og den lavt ansatte hale. Formatet er kvadratisk, dvs. mankehøjden svarer til kropslængden målt fra hovspids til sædebensknude. Højde:Middelhøjde (målt i stangmål ved 6 års alder): Farve:Mest udbredt er skimlet og brun i alle afskygninger. Temperament:Ædel, generøs og modig. Vågen og opmærksom, men altid lærenem og samarbejdsvillig. Bevægelse:Livlig, smidig og fremadsøgende . Yderst behagelig for rytteren. Brugsegenskaber:Har en medfødt evne til at koncentrere sig og er særlig velegnet til den høje skole. Racens store mod og samarbejdsvilje har op gennem historien gjort den til den foretrukne hest til brug i krig (nærkamp) og siden til jagt, tyrefægtning og arbejde med kvæg. Hoved:Velproportioneret, af middel længde, med fine og tørre linjer. Underkæben er ikke særlig fremtrædende, mens ganascherne er forholdsvis lange. Profilen er let buet (subkonveks), panden hvælvet mellem øjenbrynsbuerne. Øjnene er store og mandelformede, levende og meget udtryks- og tillidsfulde. Ørerne er af middel længde, slanke og udtryksfulde. Hals:Middellang, buet . Manen finthåret . Overgangen mellem hals og hoved er fintformet. Halsen er bred ved basis og velansat mellem skuldrene. Lansemærket er ikke udpræget. Manke:Lang og velmarkeret, danner en harmonisk overgang mellem hals og ryg. Højere end krydset (ikke overbygget). Hos voksne hingste kan mankestykket være dækket af fedtvæv, men det er altid tydeligt adskilt fra skulderen. Bringe:Af middel bredde, dyb og muskuløs. Brystkasse:Veludviklet, lang og dyb. Ribbenene er let hvælvede og skråt indsat i rygsøjlen (elliptisk tværsnit), så der dannes en kort og udfyldt flanke. Skulder:Lang, skrå og muskuløs. Ryg:Velformet og horisontal, udgør en harmonisk forbindelse mellem manke og kryds. Lændestykke:Kort, bredt, muskuløst og let afrundet (konvekst). Forbundet med både ryg og kryds, så de til sammen danner en flydende og harmonisk linje.
Kryds:Kraftigt og afrundet, velproportioneret og let hældende. Set fra siden er det konvekst og harmonisk med et ringe markeret hoftehjørne (elliptisk tværsnit). Haleansats og -føring følger i forlængelse af krydsets afrunding. Halen består af langt, fyldigt og silkeagtigt hår. Lemmer: Forlemmerne er muskuløse og velformede. Overarmen er lige og muskuløs med albuen vel inde under kroppen. Underarmen lodret og muskuløs.Forknæene store og tørre. Forpiben er lang og tør med tydeligt markerede sener. Hovene er af god kvalitet, velformede og velproportionerede. Baglåret er kort og konvekst. Overlåret er muskuløst, forholdsvis kort og vinklet således, at knæleddet er i samme lodrette plan som hoftehjørnet. Haserne er brede, kraftige og tørre.
Lusitanoen bedømmes efter følgende pointsystem:
|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |