tilbage til forsiden/back to frontpage

Campea.  født 2007. 165 cm.

 

Jeg opdagede først Lusitanoen via. Heste-nettet.dk, hvor Lykke Petersen postede jævnlige tråde af fantastisk smukke heste fra sine rejser til Portugal  og hvor kunne man dog sidde og sukke over disse heste.

Drømmen om sådan en hest var omgående tændt – dog virkede det voldsomt at skulle købe en hest udenfor Danmark… og så tilmed SÅ langt væk som fra Portugal virkede så godt som umuligt… men jeg fulgte troligt Lykke´s  tråde med dyb længsel .. og en dag skrev jeg spontant en mail til Lykke og det blev starten..

Lykke fortalte mig meget om denne race og det lød jo helt fantastisk … men min første tanke til alle hendes lovord om racen var : Ja Ja, det er en smuk race men så sinds mæssigt speciel er den jo nok heller ikke – den tanke har jeg måtte bide i mig mange mange gange.

Jeg har haft Araberheste siden min pure ungdom som 15 årig – og Araberen er jo også en race med mange ”Lovord” og må indrømme at jeg aldrig har oplevet dem gjort til fyldest, så derfor forventede jeg heller ikke den store omvæltning det blev at få en Lusitano.

Jeg købte en lille 1 års hoppeplag med stor hjælp fra Lykke som jeg er evig taknemmelig og Bailarina kom til Danmark, hun skulle have tid til at falde til men der efter havde jeg den mest fantastiske hest jeg nogensinde har oplevet, der var alt overskyggende venskab, tillid, arbejdes iver… det kan slet ikke beskrives i ord.. Jeg tog den meget svære beslutning at sælge hende igen, da hun langt fra blev så høj som forventet – og jeg har savnet den lille hest lige siden, heldigvis kunne hun ikke have fået en bedre ny ejer :o)

Der gik så .. jeg tror det må have været tæt på 1½ år – og Lusitanoen var et stort savn .. og skulle jeg have hest igen, skulle det være en Lusitano.

Og her begynder så min historie med hoppen Campeã :

Lykke vidste nu hvad type hest jeg ønskede mig og en dag sendte hun mig en mail, omkring den smukke, hårfagre, ca. 2½ årige hoppe Campeã ….  I guder !!! Der var jo min drømmehest !!!

Hun var jo tilmed kæmpe stor (nu 1.65 cm.)… Men hun var også en del dyrere end jeg lige havde penge på lommen til …  Så derfor gik der også noget tid inden jeg kunne slå til… og det var da også lige på et hængende hår at hun blev min, da andre købere ville se på hende… men min blev hun :o) :o)

Campeã havde en træls tur til Danmark med en del transport mæssige problemer, bla. strandede hun i Holland i Påsken, så det blev en lang tur for hende, hvor hun ankom til Danmark om aftenen den d. 3 April 2010 - 14 dage efter turen var påbegyndt, hvilket også kunne ses på hende … men hun havde det godt efter omstændighederne.

De førte 2-3 måneder har hun ikke lavet meget andet end at falde til og tage lidt på igen.. Men herefter er et venskab spiret frem, og hun tegner til at blive lige så fantastisk som min første Lusitano oplevelse… selvom hun dog er meget anderledes.. hun har en kæmpe vilje og personlighed – så stor at hun ”næsten kan tale”.

Hun er enormt lærenem, ved de fleste ting skal der kun 1 gang til med korrekt udførelse, så kan hun det også efter 14 dags pause..

Pånær de ting hun bare ikke vil :o) og her er hun bare så utrolig morsom, hun kan ikke li at få sprøjtet feks. Showshine på (hvilket er nødvendigt, med den man hun holder sig) så i stedet for at blive vild, så drejer hun hovedet ind foran flasken, så jeg ikke kan sprøjte på hende, virker det ikke, så bider hun da bare fat om håndtaget og holder fast der :o)

Jeg glæder mig til at lære hende ordentligt at kende, se hende udvikle sig og stå for hendes videre træning.

Dennie.