Nu er jeg hjemme fra Kina. Jeg har været afsted i næsten 1 md. Fra 12 august til 5. september.
Grunden til rejsen var at min portugisiske ridelærer , Joao Lynce, havde modtaget en invitation fra kina, til at deltage i en hestefestival i byen Ordos i den del af Kina der hedder indre mongoliet.
jeg har ikke modtaget videoer og billeder fra kineserne selv endnu så i må nøjes med dem jeg selv fik taget og de billeder jeg kunne få andre til at tage for mig.
Festivalen var den første af sin slags i dette område.
Turen var med alt betalt. Sponsoreret af bla. en kinesisk forretningsmand og en organisation kaldet brotherwin som arbejder for international kulturudveksling.
Arrangørerne havde bedt ham tage 3 ryttere med til at ride parader og shows på nogle Lusitano heste som han selv havde solgt til dem året før. Rytterne skulle helst være kvinder og skulle repræsentere Portugal og den portugisiske ridestil.
Så naturligt nok valgte han 3 danske piger til opgaven(fnis) .
Fie ( hans work student der bor på farmen i portugal ), Christina ( tidligere work student og bor fortsat i portugal ) og så mig.
Så nu tror kineserne at rytterne i portugal alle er blonde piger - ha ha. ( note til dem der ikke ved det - det er næsten kun sorthårede mænd der rider dernede ).
Udover os skulle der deltage over 100 andre ryttere fra hele verden - primært kvinder. Der var rytterhold fra bla. Australien, brasilien, canada, england og så kina. Hvert land skulle repræsentere deres ridestil og udstyr og canadierne skulle derudover deltage i en venskabs konkurrence i barrel racing.
alle hestene var fra kina og var blevet hentet ind fra hele kina for at være med. men der var mange mange racer repræsenteret. udover vores Lusitanoheste var der også: fuldblod, varmblod, tennesee walker, quarter, frieser, PRE, araber , akhal tekkiner, russisk varmblod, paint, pinto , mongolsk hest , kinesisk varmblod , oldenborg , trakhener og en masse blandinger.
Flyveturen var lang men da vi ankom blev vi alle installeret på et helt nyt hotel i enten enkelt eller dobbeltværelser. Stilen var mildest talt smagløs efter vores målestok men vistnok mægtigt fint og fornemt i kina. Med similisten overalt, kunstige blomster og et væld af ansatte tjenere osv.
Vi var mellem de første til at ankomme og i løbet af ugen kom flere og flere til.
vi havde ikke fået ret meget info inden vi tog afsted så vi vidste ikke helt hvad der egentligt skulle foregå - rent eventyr. Det viste sig så at kineserne heller ikke rigtigt vidste hvad de ville - programmet blev ihvertfald ændret mindst 2 gange om dagen medens vi var der ha ha.
Men overordnet skulle vi træne hestene, ride parader og lave nogle mindre shows for VIP folk og et stort show tilsidst.
De første 14 dage skulle vi ride ca 2 gange pr dag. Træne morgen og show eller parade aften. Vi blev kørt i bus mellem hotel og stald og spiste næsten alle måltider på hotellet.
Byen hedder Ordos og regnes for den rigeste by i kina - eller den rigeste region. Pga minedrift i området. Så der bygges skyskrabere som gjalt det livet. Hel byen er en stor byggeplads med over 100 skyskabere i gang med at blive bygget. Festivalen skulle afholdes her både pga de mange rige folk ( potentielle hestekøbere og for at reklamere for området) og fordi området regnes for hjemstedet for djengis khan - rytter krigeren fra mongoliet.
Det siger lidt om de penge der var involveret at hele staldområdet, træningsbanen , VIP pladserne, blomsterbedene OG showbanen inde i bymidten kun var bygget for de 14 dage - bagefter skulle det rives ned og der skulle bygges flere skyskrabere. 
Da vi første dag ankom til staldene var vi ikke så tilfredse. Hestene var meget tynde efter den lange transport og også fordi kineserne generelt ikke har forstand på heste - overhovedet. De aner intet om strøelse, foder, alm. pasning og udstyr. Og rigtig dressurtræning er en by i rusland. Vi var dog mere heldige end de andre hold idet vi havde 2 groomere ( hestepassere) til vores rådighed. Det var hestenes daglige passere hjemmefra ( de var opstaldet i beijing til daglig) og de skulle sørge for både hestene og at have dem opsadlet og klar til os hver dag.
Hestene vi red på var: christina red på den 6 årige lusitano hingst aladino. Han var en smule rå og var ikke blevet trænet ret meget siden han blev solgt. Christina fik dog lært ham en masse i løbet af ugerne - bla. Chancement.
Fie red på den mest rutinerede hest - vento på 9 år. Lusitano hingst. Han var dog heller ikke trænet optimalt det sidste års tid men kunne dog huske både changsement og samling .
Vento var dog helt fantasisk i sit hovede - hvor mange fuldblodsrace heste kan man ride med paraply på ?
Selv red jeg på den 8 årige lusitano hingst xeque-mate. Han kunne sin grundridning og havde smagt på chancementer før - men var ligesom de andre stiv som et bræt, tynd og meget utrænet efter et år i kina. Han var også - ligesom de andre- blevet meget hård i munden.
Kineserne rider ikke ret godt - men de vil meget gerne lære og lytter alt hvad de kan. De skal nok lære det. De har næsten ingen trænere i landet ( jo væddeløb. Men ikke ridning/dressur). Og de har jo ikke adgang til internettet som vi har det og kan derfor ikke søge oplysninger og se videoer som vi kan. De har hverken adgang til youtube eller facebook eller andre af den slags sider. Landet er kommunistisk og meget lukket stadigvæk.
De har en hestekultur men den stammer fra de mongolske stepper hvor hestene kun spiser græs og går med træsadler og skal transportere ryttere fra A til B eller løbe væddeløb. Hvis hesten bliver syg bliver den spist eller byttet ud med en anden. De trænes ikke i andet end at acceptere en rytter og dreje til højre og venstre og stoppe.
Så mange kinesere har ingen anelse om hvad en hest er. Nogle af dem lader næsten til at tro at det er en form for cykel. ?..
eksempelvis skulle vi ride disse parader næsten hver dag. Enten på banen ved stalden eller ude på vejene i området. Et par af paraderne var på 17 km. !!
De mente så at vi skulle holde pause midtvejs - fin tanke. -men de tænkte ikke lige på at hestene var blandet af hingste, hopper og valakker. Hestene var primært fuldblodsheste helt ned fra 2 år gamle ( ja tilredet - væddeløbsheste....).og de fleste af dem kun ganske let trænet og redet og alle rytterne var gæste ryttere der ikke kendte hestene. Så i kan vel godt forestille jer hvad der sket da 100 heste skulle stoppe og stå stille på én gang midt på vejen ???? kaos i første sekund.
Heldigvis red vi forrest med vores hingste og kunne forklare dem ( arrangører og eskorte politi) at det nok var bedst at vi fortsatte turen uden stop - ha ha.
Der kom styr på rækkerne igen.
Hver gang vi skulle ride parade eller show ( næsten hver dag) skulle hestene flettes og vi skulle have fuldt udstyr og traditionel portugisisk tøj på. Vores lusitano heste var dem der skulle klargøres mest idet de skulle have special fletninger - det tog ca 2 timer fra start til vi sad på dem. Hver dag..... ( de andre hold var mere heldige. Nogle skulle slet ikke flette). Vi havde helt fast arbejdsfordeling: fie flettede pandelok og højre side, christina flettede venstre side. Og jeg flettede og bandt halen. Staldmænd sadlede op medens vi flettede vores eget hår og tog show tøjet på.
Til gengæld var vi da klaaaartt de flotteste - ikk...?
Show hjemme ved stalden var altid : parade først og så lille show bagefter. Tilskuerne kunne eks være beijings borgmester, forsvarsministeren eller lederen af regionen.
Folk var helt vilde med at se hestene "gå sidelæns " ( versader og traversader ).
det dejlige var også at vi 3 danske piger blev anset for at være de bedste ryttere på stedet ( og lige efter kom de 4 engelske piger som også var en del af vores hold idet vi delte tolk med dem og ofte spiste med dem. De var utroligt søde. ). Derfor fik vi også flere gange special behandling såsom the selskab og privat middag hjemme hos " mr wang" med hans egen private kok.
Mr wang var hovedsponsoren og ufatteligt rig. Han solgte højhuse.
En af dagene sørgede han ovenikøbet for at den engelske pige sally fik holdt sin fødselsdag på behørig vis. Med lagkage og sange og det hele - hun var meget glad.
Maden er jo et kapitel for sig selv.
Hvis nu jeg viser et billede fra et typisk supermarked så burde det sige det hele - 50 variationer over temaet " syltede kogte hønsefødder i sovs" ?.... jeg tror faktisk næsten ikke de havde en eneste madvare som vi har herhjemme. Vi var så sandeligt på den anden side af jorden skal jeg love for.
Vi spiste jo næsten alt vores mad på hotellet. Og maden der blev vist regnet for at være temmelig lækkert og luksus og dyrt.
Men i kina spiser man kinamad til alle måltider - også morgenmad. Så der blev serveret nudler og frituremad til morgenmad - behøver jeg nævne at der var kø ved den gamle toaster ovre i hjørnet ?..
hotellet prøvede helt klart deres menukort af på os. Vi fik det hele og mere til. Alt blev serveret på disse runde borde der kunne køre rundt så man kunne nippe af alle retterne ( ja vi lærte at spise med pinde ret hurtigt ). det var meget eksotisk og anderledes og mange af tingene var lækre - andre på ingen måde lækre ( rådne æg og svinemave !! eller hovedet af en kylling!! tang i eddike ved siden af søde kager !!!). det var rigtigt meget kina det her. Sjovt at prøve synes jeg ( altså - jeg spiste ikke ret mange af de der ting. Men andre ting var vildt lækre ). 
En af aftenerne skulle vi 3 piger lave reklame for showet . Eller dvs det skulle alle de andre også - men de skulle stå nede ved springvandet i midtbyen og dele flyers ud og stille op til fotografering osv. Men vi 3 danskere skulle ride. Vi havde jo Lusitano heste og det var de eneste der mentalt kunne klare at gå gennem byen om natten , ned til et stort farverigt og larmene springvand med 100 vis af mennesker med blitz og kameraer og så lave et lille dressur show ( jeps "gå sidelæns " - ha ha). Det var meget vellykket.
Bagefter ( og mange andre aftener ) tog vi på mr wangs private natklub. Ja han ejede sgu en natklub - og den var kun for os hestefolk. Klubben var flot og lækker og der hang smukke fotos på væggene taget af " mr lee " - en dygtig fotograf med eget hesteblad. Han var selv polospiller i beijing og en meget flink mand.
Alt i klubben var gratis - drikkevarer , is, mad ( de havde kokke der kunne lave mad hvis du ville have det). De serverede bla. Fransk rødvin til 1000 euro pr flaske !!! - og kineserne - ja de har altså en barbarisk kultur mht alkohol. De har et udtryk der hedder "gambei" - det betyder noglet a la " bunden i vejret eller resten i håret" . Så forestil jer lige vores udtryk når de hældte denne vin op til os - og mr wang så sagde "gambei" ?...!!!!! stakkels rødvin. 
Derudover er kareoke stadigt et kæmpehit i kina - ligesom britney spears og lady gaga. . så vi skulle høre på temmelig mange ganske skrækkelige kinesiske variationer over dette tema hen over aftenerne.
Som sagt red vi parade og show næsten hver dag i over en uge. Det var oftest til ære for diverse ministre og oficielle folk. Problemet med disse folk i kina er bare - at jo senere du dukker op jo finere er du. ( ikke sjovt når to ministre eller lign skulle være der samme dag ). Så ofte kom vi til at vente i alt fra ½ - 2 timer før vi kunne gå i gang. De stakkels heste måtte mønstre alt deres tålmodighed - og rytterne med . 
Så ankom joao lynce - en uge efter os. Så skulle vi finde ud af hvad vi skulle lave til det store show.
Vi besluttede os for at vi piger skulle ride et lille program med garrocha ( en lang stav/lanse) og en smule dressur. Vi havde ca 5- 7 min til det hele. - og vi fik trænet ca 4 gange i alt ( og programmet blev ændret næstsidste gang vi red - i bedste kina stil ). Joao selv skulle ride i barok kostume sammen med en kinesisk danserinde og bagefter skulle han demonstrere Working Equitation på vento. ( vi piger kunne ikke dette da hestene slet ikke var trænede nok til dette og man kan ikke lære en hest WE på 2 timer - det kan man altså bare ikke - uanset hvad kineserne tror ).
her er billeder fra træningen:
vi havde 1 generalprøve dagen før showet. Det var utroligt at det endte godt. For i bedste kineser stil havde de jo slet ikke tænkt på at heste muligvis skulle tilvænnes til nye omgivelser ( det var en anden ridebane et andet sted i byen) . Og ikke mindst vildt høj musik, diskolys, tilskuere tæt på og i det hele taget generelt kaos . Men hestene tog det super flot og vi var meget stolte af dem.
Dagen efter var det så det store show. For 2000 VIP folk og deres koner. En masse TV osv som sædvanligt.
De havde lige glemt at fortælle os at hestene skulle stå stille i ½ time inde i arenaen medens der blev holdt taler - som alle skulle oversættes til og fra engelsk/kinesisk. Gaaab - hestene var ret gnavne bagefter.
Men showet blev en stor succes og det gik rigtigt fint med os alle.
I den sidste uge blev vi fløjet til beijing. Nu var det (næsten) ferie. Igen med det hele betalt - mad og hotel og sightseeing.
Vi så muren: 
Fie opdagede endda et kattespor fra dengang - sjovt:
den forbudte by :
tempelhaven:
den himmelske freds plads ( her kunne man tydeligt mærke censuren og kommunismen - de anså formand Mao som en god leder og mente at der da kun var slået 4 -500 studenter ihjel i 1989 : det var vist nærme nogle tusinde.... - og manden dræbte vistnok millioner i sin regeringstid ).
vi besøgte en poloklub og nogle rideklubber sammen med mr Lee. 
En af de sidste dage besøgte vi den stald hvor "vores" heste normalt står - og ejeren mr Sima. ( han var i kørestol med et skadet ben efter fald fra en af sine andre heste - en varmblod. Faldet var sket en af de første dage i Ordos i mongoliet så han havde ikke været der som planlagt). Stalden var et dejligt sted. Vi var blevet bedt om at tage vores showtøj med idet vi skulle ride et sidste lille Tv show for en lokal station. Det gik ok og vi red en smule WE og lidt dressur i en times tid. Det var de meget glade for.
Vi havde en lang men problemfri tur hjem - det tog 18 timer fra beijing til lissabon ( mellemlanding i paris). Og christina og Fie bor jo i portugal og jeg overnattede der bare, spiste frokost med Joao, Fie og co. dagen efter og fløj så hjem til lille danmark.
Uh det var en nydelse at ride sin egen dejlige hest igen - efter en hel måned væk. Heldigvis blev hun passet af den søde Sara som har redert og passet hende som var det hendes egen. Tak Sara.
Måske bliver vi inviteret igen næste år. De var i hvert fald meget glade for os og hestene. Næste år bliver det måske i Beijing. Og til den tid er de mere erfarne og tingene vil glide bedre - dette var jo første gang de afholdt festivalen så alt i alt gik det jo rigtigt fint. Nu har jeg i hvertfald bestilt mit eget sæt portugisisk showtøj - stor tak til Mette for at jeg måtte låne hendes denne gang.
