![]() |
Tilbage til forsiden/back to frontpage.
Månedens foto viser den nu 13 årige lusitano vallak Robalo (AR). Billedet taget i Portugal i 2008. Robalo er nu i Danmark og ejes af Susanne K. Resten af hans fotoalbum kan du se her: http://lykke.fotoz.dk/billeder/album/i25516 Robalo er af blodlinien Alter Real. Alter Real (AR) Alter Real stutteri og kongelig rideskole blev oprettet i 1748 af den portugisiske konge D. Joao V. Typen blev oprettet bla. ved indkøb af 300 nøje udvalgte brune hopper fra Andalusien. Disse hopper blev så bedækket af portugisiske hingste. |
De fleste af de oprindelige heste døde og linien måtte genskabes op til flere gange - denne gang med landets egne heste. Hestene herfra skal altid være brune (der er få sorte og skimler). Stutteriet blev grundlagt dengang det var populært at have kongelige rideskoler og akademier ligesom den Spanske Rideskole i Wien. Formålet var at avle ensformige heste der kunne bruges for vogn, i parader og til dressur øvelser i den høje skole og til det kongelige hof. Under Napoleonskrigene blev de fleste heste dræbt og linien blev møjsommeligt genskabt ved hjælp af primært portugisiske lusitano heste men man lavede også en del mislykkede forsøg på at indkrydse fuldblod, araber og andre racer. Ingen af disse forsøg gav det ønskede resultat og man avlede dette blod ud igen og tog alle blandede heste ud af avlen. I begyndelsen af det 19. århundrede blev det portugisiske monarki afsat ved en revolution og stutteriet var nær blevet nedlagt og hingstene kastreret eller spist. |