Tilbage til forsiden /back to frontpage.

 Xiado:

Så længe jeg kan huske tilbage har jeg været tiltrukket af de barokke heste racer og havde som så mange andre mest kendskab til den spanske hest. Jeg drømte om, at jeg en dag skulle blive ejer af sådan en hest. Men det blev først i en alder af 31 år at drømmen blev mulig at realisere og der havde jeg fået øjnene op for den portugisiske hest lusitanoen i stedet. Jeg havde læst alt hvad jeg kunne finde på nettet omkring racen og blodlinjerne og jeg vidste bare at SÅDAN en hest måtte jeg eje.

 

Skæbnen ville at to hingste var ”strandet” i Danmark efter en periode i Sverige i sommeren 2009 (Xiado og Uzapre) og så tænkte jeg at det var en enestående chance for mig til lige at ”smutte op” og se nærmere på dem og møde en Lusitano i virkeligheden og ikke kun billeder og video på nettet.  Umiddelbart var det mest Uzapre som jeg hjemmefra havde som favorit, men da jeg mødte dem i virkeligheden, så var det Xiado, som jeg faldt pladask for J

Jeg faldt for hans personlighed, det var som om han havde en indre ro og meget dyb personlighed som rørte ved mig. Jeg følte, at her stod jeg med en intelligent hest og det har jeg ikke prøvet på samme måde før.  Da jeg tog hjem kunne jeg ikke få Xiado ud af hovedet igen. Der blev vejet for og imod, det er jo ikke sådan lige at købe en hingst og det var jo slet ikke nu jeg skulle købe, jeg skulle jo bare møde en Lusitano J Men jeg fulgte min intuition og mave fornemmelse, så jeg blev nødt til at se på Xiado igen og denne gang skulle jeg prøve at ride ham.

 

Jeg følte ikke jeg smeltede sammen med Xiado sådan lige med det samme jeg kom på ryggen af ham, men han var også kun redet meget kort tid og derfor ikke stabil på nogen måde. Det betød dog ikke så meget for mig, for det var bare HAM jeg ville have ud fra hans personlighed - så skulle jeg nok få trænet ham op i ridningen med tiden. Jeg var dog vild med hans galop og jeg befandt mig godt på ham og var tryg, så måtte holdning og øvelser komme bagefter J

 

Det var en stor dag da jeg hentede Xiado hjem 10. september 2009 og sommerfuglene var store over at få en hingst i stalden. Han faldt meget hurtigt til og han stod hele tiden ved siden af min islænder vallak i boksen med mule kontakt. På folden gik de ved siden af hinanden de første 5 måneder, hvorefter jeg lukkede dem sammen og det gik over al forventning. Så det kunne altså lade sig gøre at have et normalt hesteliv, selv om man var ejer af en hingst J

 

Noget af det første som jeg opdagede som var særligt ved en Lusitano i forhold til andre heste jeg har haft er at han er så cool overfor nye ting. Han gik nærmest ind i juletræet i ridehuset, hvor alle de andre heste havde danset rundt og måske skulle trækkes hen til det. Han vader også lige op i en trailer, over en udbredt presenning, over en bro eller andet som jeg synes han skal afprøves på, bare for at give nogle konkrete eksempler på hvad det vil sige hvad en cool hest er J

 

Min træning af Xiado er meget spændende og jeg glæder mig hver dag til at komme hjem og træne ham. Hvad enten træningen består af dressur træning på banen eller ridehus, eller om træningen foregår i terrænet eller vandtræning på standen, så er Xiado ALTID klar til at arbejde.

Set tilbage over det sidste år hvor jeg har haft ham, så har træningen ikke været så let som jeg lige troede det ville være.

Jeg har altid redet dressur, men jeg har aldrig redet en Lusitano. Jeg har aldrig trænet en hest med så meget fremdrift og arbejdsiver som Xiado J Ok han er også 100 % Veiga blod og den bedste sammenligning med en Veiga hest og andre dyr er helt klart en Border Collie J (Vi har selv 3 border collier, så jeg kender dem ret godt) Meget intelligent, arbejdsivrig, udholdende, men det kan helt klart også slå ”klik” i hovedet og bare stresse totalt op over ingenting. Jeg har aldrig prøvet at ride Xiado og følt han blev træt – hvilket er det samme når jeg træner min Border Collie. Det er rytteren der skal sige stop og være den ansvarlige, for han bliver bare ved og ved J

 

Jeg har dog ladet Xiado kastrere i april 2010 i samråd med den portugisiske træner Joao Lynce, da Xiado havde lidt for meget ”overenergi” i ridningen. Det var en meget svær beslutning, men efter det er sket, har jeg ikke fortrudt et eneste sekund. Det er bare lettere at have en vallak og så stresser andre heste ikke omkring ham som tidligere og det er rart J Jeg købte mig jo min drømme ride hest og ikke en avlshest, så derfor er det bedst både for ham og for mig på denne måde.

 

Jeg kan klart anbefale alle at tage ned til Portugal og lære at ride en Lusitano – det gjorde jeg i marts 2010 og det er bestemt ikke sidste gang jeg har været på et koncentreret ride ophold. Derudover har det hjulpet mig rigtig meget at få undervisning af de Portugisere som kommer herop til Danmark og giver clinic. Der er rigtig lang vej endnu i uddannelsen af Xiado og jeg som equipage, men jeg nyder hvert et øjeblik jeg sidder på ryggen af ham og jeg er så stolt af min dejlige hest, selv om der er op og nedture i vejen til målet. Derfor vil jeg også gerne tage ham ”med i byen” så andre har mulighed for at møde en Lusitano i virkeligheden og måske falde for racen som jeg selv er faldet pladask for den.