tilbage til forsiden / back to frontpage

 

 

Zibelina.  154 cm. 75% veiga 25 % Andrade.

 

Som så mange andre ryttere havde jeg længe drømt om en iberisk hest.

Den hest jeg havde levede ikke helt op til mine forventninger og jeg kiggede mig om efter noget der passede bedre.

Efter langt tids kiggen i bøger og på nettet havde jeg fundet ud af at racen Lusitano var det jeg skulle have. Problemet var bare – at i 2004 var der stort det ingen Lusitano heste i DK.

 

Jeg fandt så via nettet ud af at der hvert år i November var en festival for netop denne race – i Portugal. Hurtigt fik jeg lokket nogle veninder med på ideen om at vi da skulle på en lille mini ferie.

Da vi kom derned blev vi helt lammet af synet – hundredevis af Lusitano heste i hele byen – den ene smukkere end den anden. Levende hesteplakater og smukkere end billederne i de bøger vi havde set. Deres udstråling og ikke mindst deres sind og de ting de kunne blæste helt benene væk under os. Vi havde nogle fantastiske dage. Og fra dengang var tingene bare ikke det samme for mig. Jeg skulle have sådan en hest. En dag – for penge – dem havde jeg ingen af.

 

Året efter tog jeg derned igen – for lige at sikre mig at det ikke var et drømmesyn. Det var det ikke. ( og tjah – Nu er det 7. år i træk jeg tager til festival med veninderne). Jeg mødte de avlere som avlede den type jeg gerne ville have – og de lovede at finde nogle hopper frem som jeg kunne se på. For det var en hoppe jeg ville have – og dem var der ikke mange til salg af dengang.

Så begyndte jeg at spare op.

 

Nogle måneder senere fik jeg en email med billeder – og mellem dem var lille 2 årige Zibelina. Jeg kunne slet ikke slippe det billede – den hest måtte jeg eje. Så stolt, så ædel og så stærk i sit blik.

 

I Maj måned tog jeg sammen med to andre ned for at kigge heste. Og Zibelina var lige så fantastisk i virkeligheden som på billeder. Efter flere dages forhandlinger med avlerne ( de ville ikke sælge både zibelina og hendes mor ) fik vi endeligt overtalt dem til at sælge begge heste. Vi var lykkelige.

Hjemme igen fik jeg solgt min pony .

 

Zibelina kom til Danmark i August 2006. Hun var ikke helt tam da men det blev hun hurtigt.

Alt er gået slag i slag siden. Tilridningen ( som 4 årig)  forløb helt problemfrit og jeg kunne hurtigt ride ture på hende – også alene og i galop. Ingen problemer. Meget cool hest som bare tager tingene som de kommer.

 

Uddannelse gik langsomt men sikkert fremad. Lige efter bogen.

 

Da hun var 5 år red vi vores første shows – også her var hun nem og cool. Selv på Roskilde Dyrskue og inde midt i København på Christiansborg Ridebane.

 

I dag hvor denne text er skrevet er hun 6½ år. Uddannelsen går bedre end nogensinde og hun har nemt ved det meste og grunduddannelsen er efterhånden ret pænt på plads.

 

Hun kan nu alle sidebevægelser i alle gangarter. Rimeligt pæne overgange. Galop sidetraverser. Kontragalop ( også på cirkel). Hun har netop lært enkelt chancement og vi begynder snart på serier.  Hun kan lave en fin piaffe fra jorden uden rytter, hun kan også lidt med rytter på og hun viser gode anlæg for terre-a-terre som jeg skal bruge senere. Dette er naturligt nemt for hende. Passage er vi også begyndt på og det går ret fint . Samt de første forsøg på galop pirouetter.

 

Disse ting falder hende ret naturligt og det er ikke svært for en amatør rytter som mig at lære hende disse ting.

En pige springer også på hende hvilket begge nyder.

Jeg rider mange skovture og hun er altid styrbar uanset hvad.

 

Vi får også trænet lidt Working Equitation af og til. Så hun er en rigtig allroundhest.

 

Hvor langt vi når må tiden vise – jeg tager det som det kommer og når hun tilbyder det.

 

Lykke