Min historie:
 
I 16 år havde jeg ledt efter lige præcis den type hest som passede til mit sind og temperament. Jeg prøvede så mange forskellige heste som muligt, og så mange stilarter som muligt, alm. dressur, spring, military, western, islænder, friesere, koldblodsheste m.fl., men fandt mig aldirg helt til rette.
 
Da jeg flyttede til Spanien i nogle år mødte jeg PRE'en og jeg forelskede mig i denne type hest. Da jeg så endelig havde fundet ud af hvilken hestetype jeg ønskede, begyndte jeg efter at være kommet tilbage til Danmark at lede efter min drømmehest. Jeg søgte Danmark tyndt, rejste til Sverige og ledte videre men fandt ikke lige den hest jeg søgte... Så tog jeg til Spanien, så en masse dejlige heste og forelskede mig i en spansk hingst, han blev kasseret af dyrlægen pga. spat, OCD og mus i benene. Jeg var knust og opgav min søgen.... På det tidspunkt havde jeg mødt en ny veninde som introducerede mig for lusitanoen, som jeg aldrig havde hørt om. Vi kørte til Karlebo, og der mødte jeg Lykke og Katrine som brugte hele deres aften på at fortælle mig om Lusitanoen, jeg var ikke overbevist endnu, da jeg havde opgivet håbet om at finde min drømmehest. Men hurtigt blev der arrangeret en weekend tur til Portugal.
 
I Portugal så vi en masse heste på kort tid, og der var så mange fantastiske heste. Men da jeg først var kommet på ryggen af Zorro, var der ingen tvivl i mit hjerte. Jeg havde fundet min hest... Hans sind betagede mig på en måde inden anden hest nogensinde havde formået. Hans indre ro, styrke og venlighed var helt igennem unik. Og er det stadig! Pludselig kunne jeg ikke se andre heste for mig.... Kun ham.
 
Han kom til Danmark tidligere end planlagt, og jeg havde ikke haft tiden til at forberede mig. Så både han og jeg var meget stressede i den efterfølgende periode og han tabte sig rigtig meget. Så træningen måtte starte forfra da han endelig blev flyttet tættere på min bopæl.
 
Han blev vallak 6 mdr. efter at han var kommet til Danmark, og det sidste års tid hvor han har stået meget tæt på mit hjem, har jeg brugt på at vi skulle lære hinanden at kende. 
 
Nu er vi i gang med genoptræning efter en sygdomsperiode, og er kommet godt i gang igen. Så forhåbentligt er vi godt i gang igen henover sommeren, så vi kan komme i gang med noget Working Equitation på et senere tidspunkt. Altså hvis jeg får lov at ride ham selv, for min 7-årige søn ser helst at det er ham som rider ham. :-) Men lige nu bruger vi tiden på at have det sjovt sammen, og det er bestemt ikke svært at have det sjovt og hyggeligt med en Lusitano.
 
Jeg har fundet min race, og selv min ikke-heste-mand vil ikke have en anden race.
 
Mvh
 
Henriette